Farve
Lys og pigment. Kobber og gammelt guld når noget forlader kroppen. Frost og blæksort blåt når den hviler. Malakit i det der vil ud. Rav når den er fuld.
Ambitionen er at holde fast i én organisme og lade året forandre den. Ikke fire motiver, men én krop hvis farve, form, energi og aspiration siger det samme.
Lys og pigment. Kobber og gammelt guld når noget forlader kroppen. Frost og blæksort blåt når den hviler. Malakit i det der vil ud. Rav når den er fuld.
Gestussen. Vinteren ligger lavt. Foråret folder sig ud og rækker. Sommeren svulmer uden at klatre. Efteråret har stadig en top, og frøene er det der drager afsted.
Hvor meget kroppen bevæger sig. Vinteren er stille. Foråret åbner sig. Sommeren pulserer indefra. Efteråret er tæt, på vej til at slippe.
Hvor den vil hen. Om vinteren er viljen stille. Om foråret sidder den i den højeste kam. Om sommeren er fylde nok. Om efteråret bærer frøene det bort, den har været.
Kobber, gammelt guld og frø der forlader kroppen. Formen klatrer stadig. Grovere pensel og hårdere kanter.
Vind og flyvende blade. Den samme klatrende krop, malet om.
Fin satin og bløde kanter, men lyset er sommerens. Frøene ligger stille, og kammen sidder i midten.
Mat kobber, rust og støvet teal. Bladene flyver. Kroppen klatrer på siderne og trækker sig bort. Midten er lav, der hvor dialogen sidder.
Åben midte og vinterfarve, men to former. Kroppen var endnu ikke én.
Én sammenhængende krop der ligger lavt. Petrol, blækblåt og frost. Energi og aspiration er begge stille.
Forårets farve lagt på vinterens svøb. Formen er endnu ikke vågnet.
Kroppen folder sig ud. Den højeste kam er bleget, og det grønne ligger nede i folderne.
Samme gestus. Det levende grønne sidder i kammen der vil ud. Rødmen bliver som kant.
Sommerfarve på vinterens silhuet. For tæt på hvilen.
Rav lyser indefra, men dalen er stadig vinterens.
Samme indre lys. Midten løfter sig, fyldigere end foråret, uden en top der rækker opad.